Den store Mester, Herren Maitreya samles på denne dag i sit retreat i Himalaya bjergene sammen med Hierarkiets mestre for at fremlægge endnu engang Buddhas sidste tale til menneskeheden for 2500 år siden. Talen drejer sig om de fire store sandheder om lidelsens natur og den ottefoldige vej, som viser den åndeligt søgende ud af lidelsens afmægtige greb. Buddha forklarer, at vi skal forholde os til og forstå årsagen til lidelsen, og Buddha belyser betydningen af ret tale, rette tanker, ret måde at leve på, rette handlinger og ret erindring eller hukommelse.
Den spirituelt forankret seer forklarer, at denne planet også kaldes lidelsens planet. Er det så svært at forstå, at menneskets største udvikling sker gennem lidelse og smerte. Ja det må vi erkende, at det er.
De fleste mennesker søger at undgå konflikter, som kan tolkes, som det der giver den mindste modstand i deres liv. De forsøger at undgå det, der gør ondt og skaber lidelse. De ved instinktivt, at det er her, de får de færreste skrammer, det er her de får de færreste nederlag, men det er samtidig her de lærer mindst. Måske er det naturligt, at mange vægrer sig at springer ud på det dybe vand, når de hverken kan bunde eller svømme.
Der findes dog de mennesker, der bevidst går udenom den lette vej – den mindste modstands vej, de søger den smerte, der følger den største modstands retning for derved at nå bjergets top. De har erkendt dybt inde i visdommens hjerte, at hvis de skal forvandle det personlige mørke til lys, forvandle angst til frihed, forvandle deres afhængighed af livets goder til frigørelse af det personlige begær, så må de bevidst søge den største smerte, ikke fravælge den. De lægger sig ikke ned og venter på, at andre handler på deres veje, de lægge sig ikke ned og beder til, at Manden med leen vil skynde sig.
De fleste ønsker som Biblens Job at forstå smerten og lidelsen, inden de prøver at acceptere den.
De fleste løber bort, når de konfronteres med smerten, nægter at tage imod den, da de anser, at det aldrig er dem, der rullede bolden ned af bjerget, det er aldrig dem, der startede årsagen til smerten, det er altid de andre. De oplever sig selv som det sande offer for andres uhensigtsmæssige og uretfærdige handlinger. Findes der en redningsplanke for den sande søgende, som er bund ærlig overfor sig selv og andre. Som ikke fornægter at være medspiller og til tider modspiller i lidelsens historik. Mesteren Dwal Khul også kaldet Tibetaneren taler om at tjene og udvise tålmodighed.
Han siger:
”ved en nøje agtpågivenhed overfor sine medmenneskers behov og ved hjælp af den ikke beklagende udholdenhed”.
Han siger desuden, at vi skal lære at stå fast og urørlig uanset, hvad der sker i vort liv.
”Der er forfærdende lidelser overalt i verden. Mennesket må tage sig af både fysiske og psykiske lidelser, selv om mennesket lider mentalt.”
At bevidst at vælge situationer med den største modstand i stedet for den mindste modstand kræver styrke og mod. Aldrig bange for at tabe ansigt, aldrig bange for at fejle aldrig bange for at erkende sine nederlag, parat til at hjælpe andre uanset hvad prisen er. Erkendelse giver styrke til nye udfordringer. Ansigtet er rettet mod personlig forandring og at tjene andre. At tjene andre giver afstand til personlige konflikter i erkendelse af, at det lille ego kun er et plet på verdensalteret.
At tjene andre er også at erkende, at der er situationer i livet, hvor andres behov kommer før dine egne. Denne verden bliver ikke et bedre sted, før end det enkelte menneske lærer at tilsidesætte sine til tider umættelig behov for personlig nydelse og vinding. Menneskehed har brug for ikoner, der har ydet det største offer, deres eget liv for at hjælpe andre eller levet i fængsel i kamp mod uret og nedgørelse. Det er mennesker, som aldrig har overvejet om livet gik gennem den mindste eller den største modstand.
Asala, fuldmåne i tvillingens tegn fejres som en af de største åndelige festivaller, og er et åndeligt fokus for den energi som vi kalder ”den gode viljes hensigt”. Det er på denne dag, at vi mindes betydningen af rette menneskelige relationer, at vi alle er brødre og søstre uanset, hvilken hudfarve vi har, og hvilken religion vi er tilknyttet, hvilken nation vi er tilknyttet.
Rette menneskelige relationer forankret i den gode vilje er menneskets håb og den livskvalitet, som mennesker må bære videre for at få en bedre verden. Uden håb om rette menneskelige relationer har menneskeheden ingen fremtid.
Der er stadigvæk mange landes regeringer, som træder på menneskets ret til de basale demokratiske rettigheder. De har møjsommeligt bygget fæstninger, borge og indhegninger, fordi de er bange, når mennesket ikke længere kan knægtes og undertrykkes.
Der er stadigvæk en kamp der skal kæmpes på såvel de indre som de ydre linjer, inden mennesket selv kan vælge sin egen vej.
Vi må aldrig glemme, at vi er sat i livet for at tjene en større helhed, og at vi må tjene med tålmodighed.
Mesteren Dwal Kuhl skriver:
”Menneskesønner er et og jeg er et med dem.
Jeg søger at elske ikke at hade.
Jeg søger at tjene, ikke fordre skyldig tjeneste.
Jeg søger at hele ikke såre.
Lad indre enhed vise sig og ydre skel forsvinde.
Lad kærlighed sejre.
Lad alle mennesker elske.”
Tekst af Jan Ruben, den 16 juni 2019