green 547400 640Vi er her for at celebrere en begivenhed, som der er fokus på lige præcis i dag.

Vi er en del af den indre impuls, hvor Christi lys fødes i menneskers hjerter.

Lad os et øjeblik nærlæse yoga sutras nr 49 af Pantanjali, den siger på engelsk: "this particular perception is unique and reveals that which the rational mind (using testimony, inference and deduction) cannot reveal."

På dansk : "denne særlige forståelse er enestående og afslører, hvad det rationelle sind ikke kan afsløre trods brug af bevisførelse, logisk ræsonnement og udledelse."


Vi læser i kommentaren : ”Intet menneske kender sig selv som et menneske af Gud indtil Kristus manifesterer sig i ethvert menneske, og Kristus livet har nået sit fulde udtryk og indtil mennesket er et med den indre åndelige virkelighed, som er hans sande selv”. ”Kun det menneske som kan se bag alle former, og som kan transcendere alle begrænsninger i de tre verdener (sind, følelser og sindstilstande) vil vide trods alle kontroverser og argumenter, at Gud eksisterer, og at han selv er en del af Gud. Så kender han sender sandheden, og sandheden gør mennesket fri.”

Vi kan beskue Kristus lyset i ethvert menneske fra mange synsvinkler.

Kristusprincippet eller Kristuslyset fødes først som en impuls, sås som en spire, en mulighed og et håb i ethvert menneske. For ganske få repræsenterer Kristusprincippet en indvielsesvej, hvor mennesket har sagt ja til at tjene en større sag uden ambitioner og uden personlig vinding. Hvor mennesket har sagt ja til et større ansvar og dermed gjort sig parat til at gå den vej, som symbolsk leder mennesket tilbage til Faderens fødder.
At integrere Kristusprincippet i dig selv, er et personligt opgør med dine indre dæmoner, dine indre illusioner og det slør af maya, som du har vævet foran dine øjne. Det er vejen gennem de modsætninger af følelser, tanker og sindstilstande, som kan tolkes som betydningsfulde eller meningsløse, som kan tolkes som sande eller usande eller som virkelige eller uvirkelige. Den konstante konflikt, som modsætningers liv repræsenterer, river menneskets mening med livet i stykker.

Mennesket distancerer sig fra Kristusprincippets muligheder, fordi de personlige omkostninger, der skal investeres for at opleve et glimt af Kristus lyset er for store.

Nær sjælens fulde potentiale, fulde register af visdom manifesterer sig i menneskers liv, så får den blinde sit syn tilbage, og den døve kan atter høre. Menneskets indre hjerte bliver uendeligt, fordi det erhverver sig en bevidsthed, som ingen grænser kender, hvor menneskets frihedsbanner blafrer for vinden.

Hele menneskehedens åndelige evolution er indeholdt i Kristusprincippet, ethvert åndedrag ethvert historisk spor får en mening og ses som en helhed. Vi ser os selv ikke kun som et fragment isoleret fra en større helhed, vi ser os selv opsuget, integreret i altets mangfoldighed.

Kristusprincippet ønsker at lære mennesker at give af sig selv. Det ønsker at lære mennesker, at de også skal være til for andre.

De mennesker der har forsøgt at definere gralen som en fysisk genstand, har lært mere om sig selv, når de har set gralen, Kristusprincippet og sjælen som et.
De har forstået, hvad de søger efter, men også hvorfor deres søgen er vanskelig og til tider forgæves.
Pantanjalis yoga sutra taler om, at mennesket ikke kan se Kristi lys, fordi de er blændet af sindets krav på logiske forklaringer og deduktioner. De kan ikke nå ind i sjælens vugge, de kan ikke nå ind i det Pantanjali kalder den ultimative frihed. De er bundet af deres begrænsninger, af deres sansers bedrag.

Nogle vil sige, at Kristi lys eller Kristusprincippet er så langt væk fra det almindelige menneskes muligheder. De vil sige, det ganske vist er et mål men ikke et opnåeligt mål, fordi vejen er så lang, fordi vejen ofte er blokeret af store stenformationer.

Alligevel fejrer vi den 24/12 dette princip, fordi vi ser os selv som åndelige vandrere, der bevæger sig i det fodspor, andre har gået før os. Fordi vejen mod sjælens rige er uendelig rig på oplevelser og erfaringer, og fordi vi blev født ind i dette rige ikke for at opgive, men for at tage kampen op mod det vi kalder de indre dæmoner.

Når navnet Kristus bruges her, da er det en betegnelse, et navn på et guddommeligt princip, det er også relateret til den store profet, der selv viste, at der findes en farbar vej, der fører mennesket til evighedens strand.
Alle mennesker der ønsker at blive et med Kristuslyset har ikke nødvendigvis relation til den kristne religion, det er nødvendigt at forstå. Kristus er titel ligesom Buddha er det. Det er også et mål på den åndelige indvielsesvej.
Mennesker kan altså søge det omtalte princip eller lys uden at være forbundet med en eller anden religiøs retning.

Så lad os på denne dag tage endnu et skridt ind i ydmyghedens mystiske kosmos. Lad os ikke lægge denne dag fra os, som vi lægger en skjorte fra os. Lad os bruge denne dag til glæde og spirituel berigelse.

Lad os reflektere over, hvor livet stiller krav til os og lad os ikke flygte fra os selv, når livet bliver problemfyldt og vanskeligt.

Tekst af Jan Ruben, 24. december 2009