Velkommen til tekster

Velkommen til denne side med forskellige teosofisk orienterede tekster. 

Ønsker du at fordybe dig i en bestemt tekst, kan du klikke på 'Læs mere'.

 

At forandres er at finde Guds ånd som en livskilde af kærlighed.

Den menneskelige historie indeholder en kæde af vidnesbyrd om menneskets forandring.

De sociale og teknologiske forandringer har givet os en helt anden verden at leve i, selvom ikke hele denne planets befolkning endnu er blevet en del af dem. 

Vi lever stadigvæk i en tid, hvor mange mennesker ikke oplever at leve i et samfund med det, vi kalder de fundamentale friheder. 

Mange af dem, der lever i ufrihed og social nød, drømmer om en anden tid, hvor forandringer vil give dem en menneskeværdig tilværelse. 

I mange religiøse samfund har man i århundreder, måske årtusinder, talt om Verdenslæreren, der vil komme for at ændre uret til ret og usandhed til sandhed. 

Mennesker drømmer selv i de vestlige samfund efter en guddommelig mægler, forsoner og frelser, fordi de oplever, at deres samfund er fattigt på ånd og retfærdighed, og de håber, at en Avatars kommen vil gøre den store forskel. 

Alice A. Bailey skriver i Kristi Tilsynekomst, at de mennesker, der er guddommelige formidlere, er dem der,

"... har frigjort sig for alle begrænsninger, fra enhver følelse af »selvcentrerethed« og adskilthed, og ikke mere er – i almindelig menneskelig forstand – det dramatiske centrum for deres eget liv, ..." (Side 13)

Det, der siges her, er, at vi ikke skal vente på Avatarens ankomst, på den Avatar, der vil ændre verden, sådan at den bliver menneskeværdig og fri. Vi må handle os frem til de nødvendige forandringer. 

Vi taler om de mennesker, som allerede har frigjort sig fra deres egne begrænsningers vold, som har stødt separatismens spøgelse væk fra sig, og som ser enhedens naturlige rytme i enhver menneskelig eksistens. 

Det er mennesker, som ønsker at ofre deres liv for et højere åndeligt mål, og som ser sig som menneskehedens evige tjenere. De tjener loyalt menneskehedens interesser. De møder livets krav om forandringer uden stor modstand og uden fordring om egen gevinst. De er ikke fokuseret på økonomisk vinding eller personlig tilfredsstillelse.

De er ikke blinde over for de naturlige modsætninger, der er mellem mennesker. De er positivt kritiske i de situationer, hvor de skal og må handle. 

Det menneske, som lever og ånder i forandringens verden, ser sig selv som et menneske, der både kan bryde ned, når noget i samfundet må dø for at give plads til noget andet, og som bygger op og opretholder. 

At bryde ned, at bygge op og at opretholde er ikke åndelige modsætninger, men nødvendige elementer i livets skift mellem ebbe og flod.

Mennesker leder efter Kærlighedens Avatarer eller Lærere, fordi de har erkendt, at universet ikke indeholder en større kraft til personlige forandringer og samfundsforandringer end netop det, kærligheden repræsenterer. 

Kærligheden er den største metafor for forandring, men den er så svær at manifestere i et åbent rum, hvor livet i rummet er os ubekendt. 

Vi kræver en identifikation med dem, vi vil give kærligheden til, og det endda kun i begrænset mængde. 

Forandring handler om hele tiden at sparke noget i gang, hele tiden at være årvågen over for nye muligheder, ikke at udelukke noget, men eventuelt gemme det til senere.

Hele tiden står vi i en situation, hvor vi skal overveje, om vi skal være eller ikke være. 

At være kræver glæde, engagement og entusiasme. Det kræver, at vi har kastet os ud i hjertets evige strøm for hele tiden at kunne sanse og opleve, hvor vi skal være. 

Min konklusion må være, at vi skal lære at leve – at være – og at det kræver øjebliksfokus og årvågenhed over for de øjeblikke i livet, der rummer mulighed for positive forandringer. 

Angsten for det, der ikke forstås fuldt ud, det, der ikke erkendes eller kendes lige nu, og det, der ikke kan overskues, afholder mennesker fra at hoppe ud på det dybe vand og fra at justere skibets kurs.

Vore fordomme og begrænsninger holder ofte fast i os som et skibsanker, der har sat sig fast på havbunden og forhindrer os i at bevæge os frit frem. 

Denne tekst handler om ”at sparke sig fri”, at slippe ankeret og begive sig ind i et land, som nok er ukendt, men som lover en rigdom af forandringens glæder. 

Ananda Tara Shan skriver i bogen The Living Word of the Hierarchy: 

"A man can become a desert when he will not permit the Spirit of God to enter into him. A man can become a beautiful garden of sweet smelling flowers when he permits the Spirit of God to touch him." (15 January 1993)

Uanset om vi forstår, hvad Guds ånd er og kan, så handler denne tekst om at komme i forbindelse med det smukkeste, der findes i mennesket, og om at denne forbindelse skaber forskellen mellem at leve i en ørken eller i en smuk have. 

Teksten er taget ud af en vis sammenhæng, og det er ikke meningen, at nogen skal opleve, at tilværelsen er et enten-eller-forhold. Det, jeg tror, Ananda Tara Shan muligvis vil fortælle os, er, at vi i os selv indeholder det, der enten kan visne, eller det, der kan spire. 

Alice A. Bailey skriver i Kristi Tilsynekomst:

"Da vil viljen til det gode bryde frem som forståelse, og forståelse vil blomstre som god vilje i menneskene." (side 19)

Ananda Tara Shans tekst handler også om evnen til at forstå og evnen til at udtrykke den gode vilje. 

At forandres er at forstå. At forandres er at udtrykke den gode vilje. At forandres er at finde Guds ånd som en livskilde af kærlighed. 

Når mennesket forstår, nedbrydes angsten for det fremmede. 

Når mennesket søger ind i det, Ananda Tara Shan kalder Guds ånd, forandres modsætningerne og alt det, der holder dig fast i illusionens verden. Da forandres også det, der holder dig fast ved den del af dit liv, du burde have sagt farvel til for længe siden. At give slip på sig selv, i sig selv, for sig selv, det er en kunst i forandring.

 

Tekst af Jan Ruben, 10. januar 2010

Kilder:

  • The Living Word of the Hierarchy af Ananda Tara Shan
  • Kristi Tilsynekomst af Alice A. Bailey